Vægtstigning efter slankekure vil de fleste opleve, og som beskrevet i artiklen Hold vægten, så kan det gå meget hurtigt. For at se, hvor hurtigt det egentlig går, har jeg lavet et eksperiment med mig selv, som forsøgskanin. Eksperimentet havde to faser eller jeg skal måske skrive har to faser, for den anden fase er først lige begyndt. Den første fase var at fastslå, hvor hurtigt det ville gå med at tage på igen, og hvor meget. Den anden fase, som først lige er begyndt, skal give et fingerpeg om, hvordan og hvor hurtigt et vægttab realiseres, når proteinslankekuren genoptages.
En imødeset vægtstigning
Da jeg i første omgang indledte min protein slankekur den 1. januar, havde jeg sat det mål, at jeg skulle tabe mig 30 kg indtil den 12. juli. Det vil sige på lidt over et halvt år. Årsagen til denne tidshorisont var, at jeg efter denne dato skulle deltage i en række festligheder, hvor jeg ikke ville holde mig tilbage, så jeg imødeså en naturlig vægtstigning i den periode. Den 12. juli havde jeg tabt mig præcis 21,8 kg. Altså ikke de 30 kg, som jeg havde sat som mål, men jeg var godt tilfreds. Jeg havde i øvrigt en snak med et par fagfolk, herunder en læge, som mente at 30 kg på et halvt år ville være svært at opnå, så de knap 22 kg var faktisk rigtig flot.
Vægtstigning hvor hurtig og hvor meget
Nå, men I første omgang var det min hensigt, at vende tilbage til kuren efter de omtalte festligheder, for jeg vil opnå et vægttab på 30 kg. Så var det jeg fik tanken, at lave et eksperiment, som skulle vise hvor hurtig en vægtstigning jeg ville blive ramt af, og hvor mange kilo jeg ville tage på.
Efter en uges festligheder, havde jeg taget 1,1 kg på. Det var faktisk lidt overraskende, at jeg ikke havde taget mere på synes jeg selv så det lovede godt. Det var så, som fortalt, meningen at jeg skulle tilbage på kuren, men i stedet indledte jeg eksperimentets første fase spis hvad du vil fra 12. juli til 2. september, altså knap 2 måneder. Og det gjorde jeg!
Jeg spiste en masse brød, smør, yoghurt, junkfood, kartofler, ost, syltetøj og så videre. Jeg indtog også slik og chokolade af forskellig art, samt drak sodavand og juice. Kort sagt, alt det jeg ikke havde spist i et halvt år, eller kun på snydedagene.
Resultatet var en vægtstigning på 7,6 kg på knap to måneder! Ikke så overraskende, men alligevel tankevækkende, at det kan gå så hurtigt.
Eksperimentets anden fase
Nu er jeg så gået i gang med slankekuren igen, og har indledt eksperimentets anden fase, nemlig at se om vægstigningen har nogen effekt på, hvor hurtigt jeg taber mig igen, og hvor meget. Mit mål er stadig et samlet vægttab på 30 kg men egentlig tror jeg, at jeg vil tabe mig 35 kg, hvis jeg kan. Jeg skriver naturligvis løbende om, hvordan det går.